"Nemt og hurtigt, og kanon service, vi kunne ikke finde en dag der passede men de fik tilpasset sig og kom ud en dag jeg kunne. Kan klart anbefales"
Miljøkortlægning af bygninger – prøver, pris og rapport
En miljøkortlægning er den detaljerede undersøgelse, der følger, når en miljøscreening giver mistanke om asbest, PCB, bly eller andre problematiske stoffer. Vi udtager prøver, får dem analyseret hos Eurofins Miljø – VBM Laboratoriet (DANAK reg.nr. 179) og leverer en rapport med fund, placeringer og mængder. Vi sanerer og river ikke ned selv, så kortlægningen er uvildig. Et parcelhus ligger typisk på ca. 7.000–15.000 kr. inkl. analyser.
Hvad er en miljøkortlægning – og hvornår har du brug for en?
En miljøkortlægning er en detaljeret undersøgelse af en bygning, hvor vi med prøver og laboratorieanalyser dokumenterer, hvilke miljø- og sundhedsskadelige stoffer der findes, hvor de sidder, og hvor meget der er. Typisk undersøges for asbest, PCB, bly og andre tungmetaller, PAH og klorerede paraffiner. Resultatet er en rapport, du kan bruge til affaldsanmeldelse, saneringsplan og tilbud fra entreprenører.
Hvornår har du brug for en miljøkortlægning?
- Når en miljøscreening giver mistanke om problematiske stoffer
- Før større renovering, selektiv nedrivning eller totalnedrivning
- Når materialer skal sorteres og bortskaffes, og mængderne skal kendes
- Når entreprenøren eller kommunen efterspørger dokumentation før opstart
Én test eller en samlet kortlægning?
Har du kun mistanke om ét materiale, kan en enkelt asbesttest, PCB-test eller blytest være nok. Berører projektet flere bygningsdele og renoveringsperioder, giver en samlet miljøkortlægning et mere sikkert overblik – og én rapport, der kan bruges direkte i affaldsanmeldelsen.
Vi har gennemført 200+ projekter for private og erhverv i hele Danmark, og du får en klar pris før start.
Hvad er forskellen på miljøscreening og miljøkortlægning?
| Punkt | Miljøscreening | Miljøkortlægning |
|---|---|---|
| Formål | Indledende vurdering af risiko | Detaljeret dokumentation af fund og omfang |
| Grundlag | Alder, arkivmateriale og visuel gennemgang | Besigtigelse, prøvetagning og laboratorieanalyse |
| Hvornår bruges den | Tidligt i projektet eller ved usikkerhed | Når der skal træffes sikre beslutninger om sanering og affald |
| Leverance | Risikovurdering og anbefaling om næste skridt | Rapport med fund, placeringer, mængder og håndteringsanvisninger |
Hvornår er miljøkortlægning lovpligtig?
Ved byggearbejde, der frembringer mere end 1 ton affald, eller ved udskiftning af termoruder, der kan være fremstillet fra 1950 til udgangen af 1977, skal bygherren først foretage en miljøscreening. Hvis screeningen giver mistanke om problematiske stoffer, skal bygherren sikre, at der bliver lavet en miljøkortlægning med analyser af de relevante materialer og områder.
Det betyder, at 1 ton-grænsen udløser screening og anmeldelse – ikke automatisk en fuld kortlægning i alle sager. Kortlægningen bliver nødvendig, når screeningen peger på mulig forekomst af problematiske stoffer. Som bygherre er det derfor vigtigt at få screeningen og eventuelle prøver afklaret, før arbejdet går i gang.
- Mere end 1 ton affald: miljøscreening og anmeldelse – derefter kortlægning ved mistanke
- Når miljøscreeningen giver mistanke om problematiske stoffer
- Ved krav om dokumentation til affaldsanmeldelse
- Ved ældre materialer og termoruder i risikoperioder
Er du i tvivl om reglerne i din sag, hjælper vi med at afklare det, før arbejdet går i gang – starter projektet med en miljøscreening, kan vi tage kortlægningen i samme forløb. Du kan også læse mere om regler for miljøscreening og sammenhængen til kortlægning.
Hvordan foregår en miljøkortlægning?
Forløbet starter typisk med en vurdering af bygningens alder, materialer og projektets omfang. Derefter udtages relevante prøver, som analyseres på laboratorium, og fundene samles i en rapport, der kan bruges til planlægning, affaldsanmeldelse og saneringsbeslutninger.
Afklaring og besigtigelse
Projektet gennemgås med fokus på bygningstype, renoveringsperioder, tegningsmateriale og hvilke bygningsdele der berøres.
Prøveplan og udtagning
Prøver udtages ikke tilfældigt. Omfanget vurderes ud fra materialetyper, adgangsforhold, risikoperioder og om forskellige bygningsdele kræver særskilt dokumentation.
Laboratorieanalyse
Prøverne analyseres hos Eurofins Miljø – VBM Laboratoriet, akkrediteret af DANAK (reg.nr. 179) efter DS/EN ISO/IEC 17025, så mistanke om fx asbest, PCB, bly eller PAH kan be- eller afkræftes med dokumenterbare resultater.
Rapport og næste skridt
Resultaterne samles i en rapport med prøvepunkter på tegning, analyseresultater, mængder, klassificering som rent, forurenet eller farligt affald, EAK-koder og vejledning om håndtering – klar til affaldsanmeldelse, saneringsplan og udbud.
Så vurderes prøveomfanget i praksis
Antallet af prøver afhænger af, hvor mange forskellige materialer og renoveringsperioder der indgår i bygningen. Jo mere varieret ejendommen er, jo større behov er der normalt for repræsentativ prøvetagning, så rapporten bliver brugbar i praksis og ikke kun på papiret.
Læs om relevante prøver før renoveringTypiske forhold der øger antallet af prøver
Hvad indeholder en miljøkortlægningsrapport?
En god rapport viser ikke bare, at der er taget prøver. Den forklarer, hvad der er fundet, hvor det sidder, hvor meget der er, og hvordan oplysningerne skal bruges videre i projektet.
Fund og analysetyper
Oversigt over hvilke stoffer der er undersøgt for, og hvilke prøver der er positive, negative eller kræver særlig opmærksomhed.
Placeringer og fotodokumentation
Præcise angivelser af hvor materialerne sidder, gerne med fotos, markeringer og bygningsdelsbeskrivelser.
Mængder og affaldsfraktioner
Vurdering af omfanget, så materialerne kan indgå i planlægning, sortering og affaldshåndtering.
Anbefalinger og EAK-koder
Tydelige anvisninger til sanering, bortskaffelse og den dokumentation, der typisk skal bruges i den videre proces.
Sådan læser du rapporten rigtigt
Miljøkortlægning og miljørapport er ikke det samme: kortlægningen er selve undersøgelsen med registrering, prøver og analyser, mens miljørapporten er dokumentet, der samler resultaterne, så de kan bruges til affaldsanmeldelse, tilbud og udførelse. Når du læser rapporten, så start med at se på, hvilke materialer der er undersøgt, og om der er områder i bygningen, som ikke er dækket. Kontrollér derefter, om rapporten viser præcise placeringer, tydelig fotodokumentation og en realistisk vurdering af mængder.
En brugbar rapport skal kunne oversættes direkte til handling: Hvad skal saneres først, hvilke affaldsfraktioner skal adskilles, og hvilke poster skal entreprenøren kende før opstart? Den praktiske rækkefølge er typisk: gennemgå fund og mængder, brug rapporten i tilbudsindhentningen, indsend affaldsanmeldelsen før opstart, og planlæg arbejdet, så problematiske materialer ikke blandes med øvrigt affald. Du kan selv gøre forløbet hurtigere ved at samle tegninger, fotos, BBR-oplysninger, byggeår, kendte renoveringer og en beskrivelse af, hvilke bygningsdele der skal berøres – men undgå at bryde mistænkte materialer op, før de er undersøgt.
- Se efter tydelig kobling mellem fund og bygningsdel
- Kontrollér om prøverne virker repræsentative
- Kontrollér, at rapporten kan bruges direkte i affaldsanmeldelse og udbud
Hvilke stoffer og bygningsdele leder man typisk efter?
| Bygningsperiode | Typiske stoffer | Typiske materialer og bygningsdele |
|---|---|---|
| Før 1990 | Asbest, bly, PAH, tungmetaller | Tagplader, facadeplader, fliseklæb, maling, rørisolering, gulve |
| Ca. 1950-1977 | PCB i udvalgte bygningsdele | Termoruder, fuger, visse elastiske materialer omkring vinduer og facadepartier |
| Ca. 1960-1990 | Klorerede paraffiner, bly og asbest | Fuger, maling, gulvprodukter, lim og tekniske installationer |
| Blandet eller ombygget bygning | Flere stofgrupper kan være relevante | Prøver vurderes ud fra konkrete materialer, ombygninger og hvilke dele der berøres |
Hvad koster en miljøkortlægning?
Prisen består af vores fee for besigtigelse, prøvetagning og rapport plus laboratorieanalyser til 450 kr. pr. analyse. Her er vores gennemsnitlige fee og den samlede pris med det forventede antal analyser.
| Projekttype | Vores fee (gns.) | Samlet med analyser (ca.) |
|---|---|---|
| Renovering – mellem bolig (100–200 m², bygget før 1980, 8–12 analyser) | 3.500 kr. | ca. 7.100–8.900 kr. |
| Nedrivning – lille hus (op til 100 m², bygget før 1970, 9–13 analyser) | 3.400 kr. | ca. 7.450–9.250 kr. |
| Nedrivning – stort hus (200–400 m², bygget før 1970, 18–22 analyser) | 4.800 kr. | ca. 12.900–14.700 kr. |
| Laboratorieanalyser | 450 kr. pr. analyse | afregnes efter faktisk forbrug |
Hvad driver prisen op eller ned?
Kort og klart overblik over de vigtigste fordele.
Størrelse og kompleksitet
Flere kvadratmeter, flere bygninger eller mange forskellige bygningsdele giver normalt flere prøver og mere rapportarbejde.
Alder og ombygninger
Bygninger med flere renoveringsperioder kræver ofte mere detaljeret prøvetagning for at blive repræsentative.
Antal prøver og analysetyper
Prisen påvirkes direkte af, hvor mange materialer der skal undersøges, og om der testes for flere stofgrupper.
Dokumentation og tilkøb
Affaldsanmeldelse, ekstra møder, hastebehandling eller mere detaljerede rapportkrav kan lægge oveni grundydelsen.
Det siger kunderne
Erfaringer fra kunder, der har fået hjælp til undersøgelser, prøver og dokumentation.
"Professionel og effektiv hjælp fra start til slut. Vi fik klare svar og vidste præcis, hvad næste skridt skulle være."
Camilla Sørensen
Asbestprøve"Super god service, og hurtig betjening! Super god oplevelse!"
D. Alonso
Miljøscreening og nedrivningstilladelseHvordan vælger man rådgiver til miljøkortlægning?
Vælg en rådgiver, der forklarer omfanget klart, bruger laboratorieanalyser som kan dokumenteres, og leverer en rapport der faktisk kan bruges videre i projektet. Det vigtigste er ikke kun prisniveauet, men om tilbuddet dækker de rigtige prøver, den rigtige dokumentation og et realistisk rapportomfang.
Se forskellen på miljøscreening og kortlægningSpørg ind til disse punkter
Hvad sker der, hvis man springer miljøkortlægningen over?
Springer man miljøkortlægning over, risikerer man forsinkelser, ekstraregninger, forkert affaldshåndtering og i værste fald projektstop eller krav om efterfølgende dokumentation. Det bliver især dyrt, hvis entreprenøren først møder problematiske materialer, når arbejdet er i gang.
De mest almindelige fejl er at bestille for få prøver, antage at gamle materialer er ufarlige, eller starte nedrivning før dokumentationen er på plads. En tidlig kortlægning er ofte den billigste måde at forebygge tvister, fejl i affaldssortering og usikkerhed i tilbudsfasen.
- Uventede fund kan stoppe arbejdet midt i projektet
- Forkert sortering kan gøre bortskaffelsen dyrere
- Mangelfuld dokumentation kan skabe problemer ved tilsyn og anmeldelse

Få afklaret om din sag kræver miljøkortlægning
Vi starter med din konkrete bygning og det planlagte arbejde. Hvis miljøscreeningen peger på problematiske stoffer, hjælper vi med at afgrænse prøver, få materialerne analyseret og samle dokumentationen, så du kan komme videre. Vi sanerer og river ikke ned selv – rapporten kan du bruge til at indhente sammenlignelige tilbud.
Få vurderet din opgaveRelaterede guider om regler, rapporter og affald
Miljøscreening
Miljøkortlægning: hvad er det, hvornår bruges den, og hvad skal rapporten indeholde?
En miljøkortlægning dokumenterer miljø- og sundhedsskadelige stoffer i en bygning. Her får du forskellen på screening, kortlægning og miljørapport samt en praktisk tjekliste til rapport, affald og næste skridt.
Professionelle bygherrer
Genbrugs- og affaldsvirksomheder: krav til dokumentation ved forurenet byggeaffald
Beregn eller gennemgå, hvilken dokumentation der typisk skal være på plads ved forurenet byggeaffald. Her får du et praksisnært overblik over bilag, ansvar, sporbarhed, kontrol og fraktionskrav, så du kan vurdere om en sag er dokumenteret korrekt.
Professionelle bygherrer
Klimakrav i byggeriet: renovering/nedrivning, dokumentation og materialevalg
Få overblik over klimakrav i byggeriet, når du skal vælge mellem renovering og nedrivning. Beregn eller vurder projektet ovenfor, og brug guiden herunder til at forstå regler, dokumentation, materialevalg og krav til små og store projekter.
Ofte stillede spørgsmål om miljøkortlægning
Ved byggearbejde med mere end 1 ton affald eller ved udskiftning af termoruder, der kan være fremstillet fra 1950 til 1977, skal bygherren først lave en miljøscreening. Giver screeningen mistanke om problematiske stoffer, skal der laves en miljøkortlægning med analyser af de relevante materialer.
Vores fee for en kortlægning af en privat bolig ligger i gennemsnit på 3.400–4.800 kr., og analyserne koster 450 kr. pr. analyse. Med det forventede antal analyser lander et parcelhus typisk på ca. 7.000–15.000 kr. For erhverv er vores gennemsnitlige fee 5.100 kr. (kontor/butik) og 6.900 kr. (produktion/lager) plus analyser. Du kender prisen før start, og vi tager aldrig flere prøver uden dit samtykke.
Miljøscreeningen er den indledende vurdering ud fra byggeår, arkivmateriale og visuel gennemgang. Miljøkortlægningen bygger på prøvetagning og laboratorieanalyse og dokumenterer, hvilke stoffer der findes, hvor de sidder, og hvor meget der er – så du kan planlægge sanering og affaldsanmeldelse.
Vi svarer inden for 2 hverdage og kan på mange opgaver rykke ud inden for 48 timer på hverdage. Selve besøget tager typisk 2–3 timer, og vi leverer ofte rapporten inden for samme uge – større ejendomme kan tage længere afhængigt af adgang, antal prøver og laboratoriets svartid. Rapporten bruges til affaldsanmeldelse, nedrivningstilladelse, tilbud fra entreprenører og som dokumentation over for kommunen.
