Klimakrav i byggeriet: renovering/nedrivning, dokumentation og materialevalg

Klimakrav i byggeriet handler i praksis om tre ting: hvad dit projekt udleder, hvordan det dokumenteres, og hvilke valg der trækker klimaregnskabet op eller ned. Når du allerede har set beregningen ovenfor, er næste skridt at bruge resultatet til at vurdere projektets retning: skal du bevare, udskifte, demontere selektivt eller rive ned.

Reglerne udvikler sig hurtigt, og det samme gør kravene til dokumentation. Derfor giver det mening at arbejde med klimakravene tidligt i projektet, før materialer er valgt, og før udbud, kontrakter og byggepladslogistik er låst fast.

Hvad er klimakravene i byggeriet, og hvornår gælder de?

Klimakravene i byggeriet handler om LCA, CO2e-grænseværdier og dokumentation gennem hele byggeforløbet. For nybyggeri blev krav om LCA-beregning indført 1. januar 2023, kravene skærpes 1. juli 2025, og for renovering peger udviklingen mod mere detaljerede krav fra 2025 og videre mod 2027 og 2029.

LCA er en livscyklusvurdering af bygningens klimapåvirkning over en 50-årig betragtningsperiode. I praksis bruges den til at vurdere, hvor meget bygningen og de valgte materialer belaster klimaet, målt i CO2e. For mange projekter bliver det afgørende ikke bare at vælge rigtige materialer, men også at kunne bevise valgene med brugbare data.

Fra 1. juli 2025 får byggeprocessen en selvstændig grænseværdi på 1,5 kg CO2e/m²/år. Det betyder, at selve udførelsen ikke længere bare er et sidespor. El, varme, brændstof, transport og affald fra byggepladsen bliver en del af det, der skal styres langt mere systematisk.

For renovering er billedet mere nuanceret. Der er ikke samme enkle regelspor som for nybyggeri, men større renoveringer bevæger sig mod dokumentation på bygningsdelsniveau, særligt ved projekter på mindst 1000 m². Hvis du står med en større ombygning eller transformation, bør du derfor planlægge projektet, som om dokumentationskravet bliver skærpet undervejs.

Hvis dit projekt også berører myndighedsforløb, kan det være relevant at få overblik over krav til byggetilladelse og dokumentation eller særlige forhold ved selektiv nedrivning fra 1. juli 2025.

Renovering eller nedrivning? Sådan vælger du

Renovering er ofte det bedste klimavalg, når den bærende konstruktion, klimaskærm og funktion kan bevares eller opgraderes uden uforholdsmæssigt store indgreb. Nedrivning kan være relevant, hvis bygningen er i meget dårlig stand, indeholder alvorlige miljøproblemer eller ikke kan bringes op på et rimeligt niveau funktionelt og teknisk.

Det afgørende er at sammenligne scenarier i stedet for at vælge ud fra mavefornemmelse. En total nedrivning frigør store mængder indlejret klima fra den eksisterende bygning, mens en gennemgribende renovering kan kræve så mange nye materialer og afværgeforanstaltninger, at fordelen bliver mindre, end man først tror.

En praktisk beslutningsramme kan se sådan ud:

Hvis du hælder mod nedrivning, bør du tidligt afklare miljøforhold og genbrugspotentiale. Det gælder især, hvis bygningen kan indeholde asbest, PCB eller andre problematiske stoffer. Her er både miljøscreening ved renovering og nedrivning, forskellen på miljøkortlægning og miljøscreening og de skærpede asbestregler relevante at få styr på tidligt.

Ved tvivl er det klogt at få lavet en helhedsvurdering, hvor klima, tilstand, økonomi, drift og myndighedskrav ses samlet. Det er især vigtigt ved større bygninger, transformationer og projekter tæt på 1000 m²-grænsen.

Hvilken dokumentation skal du samle?

Dokumentationen består typisk af LCA-data, materialedokumentation, byggepladsdata og affaldsoplysninger. Ansvaret er sjældent samlet ét sted: rådgiver, entreprenør, leverandører og bygherre leverer hver deres del, og hvis det ikke er aftalt på forhånd, opstår hullerne som regel først sent i projektet.

Det sikreste er at tænke dokumentation som et fast dataspor fra projektering til færdigmelding. Det betyder, at du ikke bare samler papirer til sidst, men definerer fra starten hvilke data der skal bruges, hvem der indsamler dem, og hvordan de afleveres.

I små sager er energiregninger og vejesedler ofte nok som grundlag. I større sager bruges der oftere underopdelte målere, sensorer og faste afleveringskrav i entreprisekontrakten. Det vigtigste er ikke om systemet er avanceret, men at data er sammenhængende og kan bruges i den endelige opgørelse.

Affald og jord bliver ofte overset i den tidlige planlægning. Hvis projektet omfatter opgravning, bortkørsel eller større sorteringskrav, bør du også få styr på jordhåndtering og dokumentation samt regler for sortering og bortskaffelse af byggeaffald.

I nedrivningssager er rollefordelingen særlig vigtig. Det kan derfor være nyttigt at afklare ansvar gennem en miljø- og ressourcekoordinator, et tydeligt entrepriseoplæg og kendskab til bygherre- og arbejdsgiveransvar ved renovering og nedrivning.

Hvordan påvirker materialevalg klimakravene?

Materialevalg påvirker både bygningens samlede klimaaftryk og din mulighed for at dokumentere det korrekt. Materialer med gode, verificerede data er lettere at regne på, og genbrugte byggematerialer kan i visse sammenhænge have en særlig gunstig behandling i klimaregnskabet, hvis de er dokumenteret ordentligt.

I praksis bør du ikke kun vælge efter lavt oplyst CO2-tal. Du bør også se på levetid, udskiftningsbehov, vedligehold, fugtrobusthed, egnethed til bygningen og om produktet faktisk kan leveres med brugbar dokumentation. Et materiale med lidt højere klimaaftryk kan i nogle tilfælde være det mest robuste valg over tid.

EPD’er er miljøvaredeklarationer, der dokumenterer et materiales miljøpåvirkning. I større projekter er produktspecifikke EPD’er ofte det bedste grundlag, fordi de giver mere præcise data end generiske standardværdier. I mindre projekter eller i en tidlig projektfase kan generiske data være nok til at sammenligne scenarier og finde de store klimaposter.

Genbrugsmaterialer er særligt interessante, når bygningen demonteres selektivt, og materialerne kan anvendes igen uden omfattende ny bearbejdning. Det kræver dog styr på sporbarhed, kvalitet og miljøforhold. En god start er at arbejde med ressourcekortlægning og miljøkortlægning og at planlægge selektiv nedrivning, hvis bygningen skal skilles ad frem for bare at blive revet ned.

Materialevalg hænger også tæt sammen med skadelige stoffer. Et genbrugsegnet materiale er kun en klimafordel, hvis det samtidig er lovligt og sikkert at anvende. Derfor bør du tidligt afklare miljøproblematiske stoffer i bygningen, før du regner med genbrug i praksis.

Hvad gælder for mindre projekter under 1000 m²?

Små projekter kan ofte håndteres med en enklere dokumentationsmodel, men de bør ikke behandles som om klimakrav er irrelevante. Du bør stadig kende de vigtigste materialer, affaldsstrømme og eventuelle miljøforhold, selv om dataniveauet normalt vil være mindre detaljeret end i store renoveringssager.

Grænsen på 1000 m² bruges i praksis som skillelinje for, hvornår mere detaljeret dokumentation på bygningsdelsniveau bliver særligt relevant. Under den størrelse er der gode grunde til at arbejde mere pragmatisk, især ved enfamiliehuse, tagudskiftninger og mindre ombygninger.

En forenklet metode for mindre projekter kan tage udgangspunkt i fire minimumsdata:

• Hvilke bygningsdele ændres eller fjernes
• Hvilke nye materialer fylder mest i projektet
• Om der er asbest, PCB eller andre miljøskadelige stoffer
• Hvordan affald og eventuel jord håndteres og dokumenteres

Her er generiske data og typologier ofte tilstrækkelige til de første vurderinger. Hvis projektet senere vokser i omfang, eller hvis der opstår usikkerhed om materialer og miljøforhold, bør dokumentationsniveauet hæves.

Ved mindre renoveringer på ældre huse er tagprojekter et godt eksempel. Her kan et tilsyneladende enkelt projekt hurtigt blive komplekst, hvis der er asbest, særlige affaldskrav eller behov for screening. Se for eksempel krav ved tagrenovering med miljøscreening og dokumentation eller ved nyt tag på ældre hus.

Hvad sker der på byggepladsen, og hvordan dokumenteres byggeprocessens klimaaftryk?

Byggeprocessens klimaaftryk kommer typisk fra transport, elforbrug, varme, brændstof og affald. Fra 1. juli 2025 bliver dette spor endnu vigtigere, fordi byggeprocessen får sin egen grænseværdi på 1,5 kg CO2e/m²/år, og derfor skal data samles løbende under udførelsen.

Det praktiske arbejde starter før første maskine kører ind. Hvis kontrakten ikke kræver energidata, vejesedler, følgesedler og registrering af bortkørsel, bliver det svært at dokumentere bagefter. Derfor bør krav til dataopsamling stå i udbud og entreprisegrundlag.

Et enkelt workflow kan se sådan ud:

1. Fastlæg i projektmaterialet hvilke procesdata der skal samles.
2. Fordel ansvar mellem hovedentreprenør, underentreprenører og leverandører.
3. Brug energiregninger eller målere til el og varme, og log brændstofforbrug for maskiner og transport.
4. Gem vejesedler, følgesedler og modtagekvitteringer for affald.
5. Saml data i et fast format, så de kan bruges ved færdigmelding.

I små sager er manuel registrering ofte nok. I større projekter giver det mening at bruge mere detaljerede målere eller sensorer, især hvis byggepladsen er langvarig, opdelt i etaper eller tæt på grænseværdierne.

Ved nedrivning og ombygning spiller sortering og adskillelse en særlig rolle, fordi de både påvirker affaldsmængder, genbrug og transport. Her kan en plan for planlægning af nedrivning og krav til miljørapport i bygge- og nedrivningsprojekter gøre dokumentationen langt mere robust.

Sådan griber du projektet an fra screening til færdigmelding

Den mest robuste tilgang er at starte med screening, derefter vælge scenarie, så fastlægge dokumentation og til sidst styre byggepladsdata systematisk. Klimakrav fungerer bedst, når de indarbejdes i projektets beslutninger fra starten i stedet for at blive et regnearbejde til sidst.

Et praktisk forløb ser typisk sådan ud:

1. Afklar om projektet er renovering, delvis nedrivning eller total nedrivning.
2. Undersøg miljøforhold, især ved ældre bygninger og usikre materialer.
3. Lav en tidlig klimavurdering af de vigtigste scenarier.
4. Vælg materialer med brugbar dokumentation, hvor det giver reel forskel.
5. Indarbejd krav til data i udbud, kontrakter og byggepladsstyring.
6. Saml dokumentation løbende og gør den klar til færdigmelding.

Hvis projektet er stort, komplekst eller ligger tæt på kommende grænseværdier, bør du have en rådgiver med erfaring i LCA, myndighedsdialog og dokumentation tidligt inde. Det gælder også, hvis projektet kombinerer renovering med sanering, selektiv nedrivning eller genbrug af materialer.

Klimakravene belønner ikke bare lave tal. De belønner projekter, hvor valg, data og udførelse hænger sammen fra første skitse til sidste afleveringsdokument.