Kort svar: En plan for sikkerhed og sundhed (PSS) er byggepladsens fælles plan for at koordinere sikkerhed og sundhed mellem virksomheder. Den skal udarbejdes, når der er flere virksomheder og flere end 10 personer samtidig på pladsen, eller når arbejdet er særligt farligt. Ved nedrivning og asbest kan arbejdets risici derfor udløse krav om PSS, også på en mindre byggeplads.
PSS er ikke en detaljeret arbejdsinstruks for den enkelte virksomhed. Den skal samle de forhold, som påvirker alle på pladsen: arbejdsrækkefølge, adgangsveje, afspærring, fællesområder, risikozoner og ansvar. Ved asbest er det særligt vigtigt, at planen hænger sammen med afklaringen af materialer, den udførende virksomheds arbejdsplan og den kemiske risikovurdering.
Hvad er PSS, og hvornår kræves den?
En PSS er en skriftlig plan for sikkerhed og sundhed på en bygge- eller anlægsplads. Den udarbejdes under projekteringen, skal være klar før byggestart og ajourføres, når forholdene på pladsen ændrer sig.
Planen bruges til at styre de risici, der opstår, når virksomheder arbejder samtidigt eller påvirker hinandens arbejde. Det kan for eksempel være fælles adgangsveje, trafik på pladsen, afskærmning, stillads, affaldsveje og rækkefølgen mellem nedrivning, sanering og efterfølgende arbejder.
Bygherren skal sikre, at PSS bliver udarbejdet og anvendt, når den er påkrævet. En udpeget arbejdsmiljøkoordinator kan udføre de praktiske opgaver med at samle, opdatere og følge op på planen, men bygherren beholder ansvaret for, at koordineringen er organiseret.
Hvornår kræves PSS ved nedrivning og asbest?
Ved nedrivning og asbest skal du både se på bemandingen og på arbejdets risiko. Flere virksomheder og flere end 10 personer samtidig udløser PSS. På mindre pladser kan særligt farligt arbejde være afgørende. Asbest, støvende nedrivning, afgrænsning af farezoner og arbejde tæt på andre fag er forhold, der kan gøre en PSS nødvendig.
| Situation | PSS? | Hvad skal vurderes? |
|---|---|---|
| Flere virksomheder og flere end 10 personer samtidig | Ja | Planen skal dække fælles sikkerhed og sundhed på byggepladsen. |
| Flere virksomheder og højst 10 personer samtidig | Afhænger af risikoen | PSS kræves ved særligt farligt arbejde og kan afgrænses til den særlige fare. |
| Én virksomhed og nedrivning uden særlige risici | Normalt ikke alene af den grund | Virksomheden skal stadig planlægge arbejdet forsvarligt og følge øvrige arbejdsmiljøkrav. |
| Nedrivning med asbestmistanke eller konstateret asbest | Ofte relevant | Risiko for asbeststøv, zoner, adgang, afskærmning og koordinering med andre arbejder. |
| Asbestarbejde med flere virksomheder på pladsen | Typisk ja | PSS skal gøre det klart, hvordan arbejdszone, fællesområder og adgang holdes adskilt. |
Det afgørende er ikke kun, hvor mange personer der er på pladsen. Du skal også vurdere, om virksomhedernes aktiviteter overlapper, og om arbejdet ændrer risikobilledet for andre. Ved mindre projekter kan PSS derfor være målrettet den del af arbejdet, hvor den særlige fare findes.
Afklar materialerne tidligt, så planlægningen bygger på et reelt grundlag. En miljøscreening eller en nærmere undersøgelse ved renovering og nedrivning kan være nødvendig for at identificere asbest og andre miljøfarlige stoffer, før arbejdsområder og sikkerhedsforanstaltninger fastlægges.
Arbejdsmiljøkoordinatoren: rolle, ansvar og P/B
Når mindst to virksomheder arbejder samtidigt på byggepladsen, skal bygherren udpege en arbejdsmiljøkoordinator. Koordinatoren skal få samarbejdet om sikkerhed og sundhed til at fungere i praksis, men kan ikke overtage bygherrens juridiske ansvar.
Der skelnes mellem koordinator i projekteringen og i udførelsen. Det er to faser med forskellige opgaver, selv om samme person i mindre og enkle projekter kan varetage begge funktioner.
| Funktion | Fase | Hovedopgave | Praktisk betydning for PSS |
|---|---|---|---|
| Koordinator (P) | Projektering | Forebygge risici, før arbejdet starter | Indarbejder risici, arbejdsrækkefølge og fælles foranstaltninger i grundlaget for PSS. |
| Koordinator (B) | Udførelse | Koordinere sikkerhed og sundhed på byggepladsen | Bruger og ajourfører PSS, følger op på fællesområder, ændringer og samtidige aktiviteter. |
Koordinatorens opgave er ikke kun at skrive et dokument. I praksis handler den om at gøre aftalerne anvendelige på pladsen: fastlægge adgangsforhold og afspærring, samle virksomhederne ved opstart, følge op på ændringer i tidsplanen og sikre, at nye entreprenører kender de fælles sikkerhedsforanstaltninger.
Bygherren kan lade koordinatoren, rådgivere eller andre udføre konkrete opgaver. Bygherren kan derimod ikke fraskrive sig ansvaret for, at der er den nødvendige koordinering, PSS og opfølgning.
Sådan hænger PSS, arbejdsplan og kemisk risikovurdering sammen
PSS er den overordnede koordinationsplan for byggepladsen. Den skriftlige arbejdsplan beskriver, hvordan den udførende virksomhed vil gennemføre arbejdet sikkert, mens den kemiske risikovurdering vurderer påvirkninger fra kemiske stoffer og de nødvendige foranstaltninger. Ved asbest skal dokumenterne understøtte hinanden, men de erstatter ikke hinanden.
| Dokument | Formål | Ansvarlig | Hvornår | Rolle ved asbest og nedrivning |
|---|---|---|---|---|
| PSS | Koordinere fælles sikkerhed og sundhed på pladsen | Bygherren, normalt gennem arbejdsmiljøkoordinatoren | Under projekteringen og før byggestart; opdateres ved ændringer | Samler zoner, adgang, fællesområder, arbejdsrækkefølge og koordinering mellem virksomheder. |
| Skriftlig arbejdsplan | Beskrive sikker udførelse af det konkrete arbejde | Den udførende virksomhed | Før arbejdet begynder | Beskriver blandt andet metode, støvreduktion, rengøring, værnemidler og affald. |
| Kemisk risikovurdering | Vurdere kemiske risici og nødvendige forholdsregler | Arbejdsgiver eller udførende virksomhed | Før arbejdet og ved ændringer | Understøtter planlægning, instruktion, oplæring og valg af beskyttelse. |
Et hensigtsmæssigt forløb er først at afklare materialer og risici. Derefter planlægger den udførende virksomhed metoden, og til sidst samles de forhold, der påvirker hele pladsen, i PSS. Hvis der opdages nye materialer, ændres metode eller kommer nye virksomheder til, skal både koordinering og relevante dokumenter vurderes igen.
Hvad skal en PSS indeholde ved nedrivning og asbest?
En PSS skal gøre det klart, hvem der gør hvad, hvornår risikofyldte aktiviteter foregår, og hvordan fælles sikkerhedsforanstaltninger fungerer. Ved nedrivning og asbest skal den være konkret nok til, at virksomhederne kan se, hvor de må færdes, hvordan zoner afgrænses, og hvad der sker, hvis forholdene ændrer sig.
Grundelementer i planen
- Organisationsplan: bygherre, arbejdsmiljøkoordinator, virksomheder og kontaktpersoner.
- Tidsplan: placering af risikofyldte arbejder og overlap mellem fag.
- Byggepladstegning: adgangs- og flugtveje, fællesområder, depoter, velfærdsforhold, affaldsområder og afspærringer.
- Fællesområder: ansvar for adgang, orden, rengøring, kontrol og vedligeholdelse.
- Farezoner og beredskab: afgrænsning, markering og håndtering af uventede fund, støvspredning eller andre hændelser.
Særligt ved asbest
- adgangskontrol til arbejdszonen
- afskærmning og adskillelse fra andre arbejdsområder
- koordinering af rengøring, dekontaminering og støvbegrænsning
- intern transport, emballering og placering af farligt affald
- samspil med stillads, tagarbejde, nedrivning og øvrige entrepriser
PSS skal ikke være en komplet teknisk metodebeskrivelse. Den skal vise, hvordan de sikkerhedsforhold, der berører flere virksomheder eller fællesområder, bliver styret. De konkrete krav til planlægning, værnemidler og dokumentation ved asbestarbejde kan uddybes i vejledningen om arbejdsmiljø ved asbestarbejde.
Eksempel: ældre bygning med asbestmistanke
Hvis en ældre bygning kan indeholde asbest, bør PSS bygge på en forundersøgelse og en plan for, hvordan farlige arbejdsområder holdes adskilt fra resten af byggepladsen. Det gælder især, når flere virksomheder skal arbejde på eller omkring samme bygningsdel.
Forestil dig en ombygning med stilladsfirma, nedrivningsvirksomhed og tømrer, hvor der skal arbejdes på tag, loft og facade. Afklaringen af materialerne viser, at der er eller kan være asbestholdige dele. Forløbet kan da være:
- Materialer og mulige farlige stoffer afklares før opstart.
- Den udførende virksomhed planlægger den konkrete metode og risikohåndtering.
- PSS fastlægger, hvornår stillads må anvendes, hvilke zoner der lukkes, hvordan andre fag holdes ude, og hvor affaldet føres.
- Arbejdsmiljøkoordinatoren sikrer, at information, adgang og fællesområder fungerer under udførelsen.
- Hvis der findes mere asbest eller ændrede forhold, opdateres PSS og den praktiske koordinering, før arbejdet fortsætter.
Ved asbestarbejde er det også vigtigt, at affaldsveje og opbevaring er tænkt ind i koordineringen. Se den særskilte vejledning om bortskaffelse af asbestaffald for de detaljer, der hører til selve affaldshåndteringen.
Praktisk proces fra projektering til udførelse
En PSS fungerer bedst, når den bruges som et aktivt styringsredskab gennem hele projektet. Det betyder, at risici og koordinering skal håndteres før opstart, ved etablering af pladsen, under udførelsen og ved ændringer.
- Under projekteringen: Afklar materialer, risici, arbejdsrækkefølge og behovet for PSS og koordinator.
- Før opstart: Fastlæg organisation, tidsplan, arbejdszoner, adgangsforhold, fællesområder og ansvar.
- Under udførelsen: Følg op på PSS, sikkerhedsforanstaltninger, samtidige aktiviteter og ændringer i entrepriser eller bemanding.
- Ved ændringer eller hændelser: Saml de relevante parter, vurder den nye risiko og ajourfør plan og aftaler, hvor det er nødvendigt.
På større byggepladser indgår opstartsmøder, sikkerhedsmøder og sikkerhedsrunderinger som en del af den løbende koordinering. Materialet angiver, at sikkerhedsmøder og runderinger på store pladser som udgangspunkt gennemføres mindst hver 14. dag. Der kan desuden være krav om anmeldelse af byggepladsen før opstart, hvis arbejdet forventes at vare mere end 30 arbejdsdage med mere end 20 ansatte samtidigt, eller hvis den samlede arbejdsmængde overstiger 500 arbejdsdage.
Typiske fejl ved PSS og arbejdsmiljøkoordinering
De typiske fejl opstår, når planen bliver for generel, kommer for sent eller ikke følger de faktiske forhold på pladsen. Ved nedrivning og asbest er det særligt problematisk, hvis risikoen for støv, adgang til farezoner eller ændringer i arbejdsmetoden ikke bliver fanget i koordineringen.
- Materialer afklares for sent: Planlægningen sker uden viden om asbest eller andre farlige stoffer.
- PSS forveksles med arbejdsplanen: Koordineringsplanen bliver enten for vag eller fyldes med detaljer, der hører til den udførende virksomhed.
- Fællesområder er uden tydeligt ansvar: Ingen følger konsekvent op på adgang, afspærring, rengøring eller affaldsveje.
- Nye entreprenører introduceres ikke: De kender ikke arbejdszoner, fælles regler eller ændringer i tidsplanen.
- Planen ajourføres ikke: Nye fund, samtidige aktiviteter eller ændrede metoder bliver ikke afspejlet i koordineringen.
Ved komplekse nedrivningsprojekter skal PSS desuden spille sammen med projektets øvrige myndigheds- og dokumentationsspor, herunder eventuel nedrivningstilladelse. Kravene afhænger altid af projektets konkrete omfang, risici og organisering.
Bemærk: Denne artikel giver et praktisk overblik over PSS og arbejdsmiljøkoordinering ved nedrivning og asbest. Regler og krav kan ændre sig, og konkrete projekter kan kræve en særskilt vurdering af risici, virksomheder, bemanding og dokumentation.
