Hvornår er genhusning faktisk nødvendig?
Genhusning bliver relevant, når indeklimarisikoen ikke hurtigt nok kan bringes ned med midlertidige tiltag, eller når kommunen vurderer, at boligen er sundhedsfarlig at opholde sig i. Ved PCB er den tydeligste højrisikosituation målinger over 3.000 ng/m³ i indeluften, men tallet alene afgør ikke altid sagen.
Det afgørende er en samlet vurdering af fire forhold: niveauet i luften, hvor stor kilden er, hvor meget du opholder dig i boligen, og om der bor børn, gravide eller andre særligt følsomme personer. Derfor kan to boliger med samme måleresultat ende med forskellige løsninger.
I praksis ligger beslutningen ofte et sted mellem fire spor:
- Du kan blive boende, hvis niveauet er lavt og problemet kan overvåges eller håndteres uden væsentlig sundhedsrisiko.
- Midlertidige tiltag er nok, hvis ventilation, afskærmning og hurtig plan for udbedring kan holde risikoen nede.
- Midlertidig genhusning er nødvendig, hvis sanering eller afhjælpning ikke kan ske forsvarligt under beboelse.
- Fraflytning eller kondemnering bliver aktuelt, hvis boligen vurderes sundhedsfarlig eller uegnet til beboelse.
Resultatet i beregningen ovenfor bør derfor læses som en praktisk pejling. Den endelige vurdering kræver normalt både teknisk dokumentation og en juridisk afklaring, især hvis der er tale om lejebolig, ejerforening eller en kommunal sag.
